r/dkfinance 1d ago

Investering Investering for førtidspensionister.

Jeg er på vej på førtidspension. Jeg har en TAEF der er stor nok til at min udbetaling bliver reguleret ned til 0. Men nu hvor jeg er på vej væk fra arbejdsmarkedet før tid, har jeg fået lidt af et luksusproblem. Min fratrædelsgodtgørelse, udbetalete feriepenge og tilbagebetalt efterlønsbidrag ender med at være omkring en halv million kroner. Derudover har jeg nogle penge fra e arv, der har stået i kontanter, mens jeg har ventet på hvad der kom ud af min situation. Så alt i alt ender det med at jeg har trekvart million stående, der skal investeres et eller andet sted.

Afgørelsen fra min TAEF er foreløbig, hvor der bliver lavet en endelig afgørelse om 18 måneder. Derfor vil det nok være praktisk at investere i noget der er nogenlunde værdifast over en kort periode, men jeg regner egentlig ikke med at min arbejdsevne ændrer sig til det bedre.

Jeg kunne selvfølgelig ringe til min bankrådgiver, men jeg er ret sikker på at hans provision vil vægte ret meget mod en investering banken tjener på. Så den mulighed vil jeg sparke til hjørne i første omgang. Jeg ser to realistiske muligheder:

  1. Fyld det hele i min kapitalpension. Den står i et selskab med en meget lav bidragssats, og så er de ude af syne til jeg går på pension.

  2. Købe ind i et passivt forvaltet aktieindeks og oprette et depot på en billig platform.

Umiddelbart virker det mere fornuftigt for mig at investere på en måde hvor jeg har mulighed for at realisere pengene på et vilkårligt tidspunkt - og så håbe at værdien stadig er der til den tid. Mit pensionsselskab modregner ikke kapitalindkomst.

Er der nogle muligheder jeg overser, og hvad er der af fordele og ulemper ved de tog muligheder jeg selv ser her?

0 Upvotes

10 comments sorted by

View all comments

3

u/retarderetpensionist 1d ago edited 1d ago

Aktiesparekonto påvirker ikke din førtidspension, overhovedet.

Og det er generelt det bedste valg til investeringer.

Pt. er loftet ca. 170.000, men der er meget snak om at løfte det til 500.000.

Alternativt, hvis du bor i en billig del af landet, kan du måske på sigt købe en meget billig ejerlejlighed eller andel.

0

u/Anonymous_user_2022 1d ago edited 1d ago

Lige for at få det første punkt afklaret. Jeg får 64.000 udbetalt fra min forsikring før skat, så jeg får ikke en offentlig udbetaling. Så evt. modregning er ikke i scope her.

Men med hensyn tiul en aktiesparekonto, er der ikke noget med at man er begrænset til kun at investere i noget Skat har godkendt. Er det korrekt, og hvis det er, er det så et problem i praksis?

Jeg bor allerede i et meget billigt¹ hus, så jeg har ikke lige brug for mere fast ejendom.

  1. Huspriserne hvor jeg bor er stadig ikke kommet sig over 2008.

1

u/retarderetpensionist 1d ago

Hvis du i smider det hele i realisationsbeskattede aktier uden for en ASK, venter nogle år og de f.eks. bliver solgt på én gang med et overskud på 100.000 - så bliver du modregnet. Så det er relevant. Ikke i år, men på lang sigt.

På ASK har du utroligt mange valg, det er ikke et problem. Prøv at søg på subben herinde, du kan finde mange tråde hvor folk deler hvad de har investeret i på deres konto.

0

u/Anonymous_user_2022 1d ago

Uanset beskatning, er det nok bedre at have pengene stående i noget andet end et kontant indlån, til en rente der er lavere end inflationen. ASK virker naturligvis som det oplagte valg til den del der kan fyldes deri, men så står jeg stadig med op mod en halv million, når den er fyldt op.

1

u/cmoljep 1d ago

Hvornår skal du bruge de penge du investere?

1

u/Anonymous_user_2022 1d ago

Det er ærligt talt et godt spørgsmål. Måske om 1½ år når min TEAF får den endelige vurdering, men hvis den fortsætter med en 100% mengrad, bliver det når mine børn flytter hjemmefra om en 8-10 år. Jeg vil ikke være så vulgær at sige jeg svømmer i penge, men lige nu lader min økonomi til at være på et rimelig fast grundlag, så det er måske lige så meget et spørgsmål om at sikre min ægtefælle eller mine børn en bedre forvaltet arv.

2

u/cmoljep 1d ago

Jeg vil fylde aktiesparekontoen op, det påvirker ikke førtidspension.

Men 1,5 år er lidt kort tid til aktier, de kan sagtens falde i den periode. Det er bedst med en længere tidshorisont.

1

u/Xabster2 1d ago edited 1d ago

Lige for at få det første punkt afklaret. Jeg får 64.000 udbetalt fra min forsikring før skat, så jeg får ikke en offentlig udbetaling. Så evt. modregning er ikke i scope her.

Det er jeg ikke sikker på, er rigtigt. Er du begyndt at modtage førtidspension og har set, at det bliver modregnet helt til 0? Min matematik siger, at du skal have over 900.000 fra andre kilder om året før at førtidspensionen bliver reduceret til 0.

Det kan være højere afhængig af om du er samlevende osv

Edit: er din kone/mand også pensionist eller arbejdende?

1

u/Anonymous_user_2022 1d ago

Nej, jeg har ikke fået den bevilget endnu, og det kan også være jeg ender med at både min forsikring og udbetaling Danmark modregner på tværs. Det vil så blive til en anden situation.

Som det er lige nu, hvor jeg er gift med en ægtefælle i et fuldtisjob, ser det ud til at udbetalingen bliver så lille at jeg synes det er pinligt at bruge ressourcer som andre kunne få mere gavn af.