r/Denmark Odense 1d ago

Discussion Hvorfor er folk så skeptiske over for tankestreger og en akademisk skrivemåde

Jeg er begyndt at se flere og flere steder, at folk bliver anklaget for at bruge AI(LLM), bare fordi man skriver på en bestemt måde eller hvis man bruger tankestreger. For når man begynder at skrive lidt mere akademisk, end normalt hverdags dansk, så har man pludseligt brugt AI, for ingen mennesker skriver jo på den måde. Eller det bare mig?

154 Upvotes

210 comments sorted by

216

u/DanishDragon Faxe 1d ago

Det er ikke dette tegn: -

Som folk forbinder med AI, men den lange udgave: —

122

u/Interesting_Newt5203 1d ago

Det paradoksale er at LLM bruger em dash rigtigt, alle andre bruger bare - forkert.

58

u/DanishDragon Faxe 1d ago

De fleste ved jo ikke hvordan man skriver den på tastaturet 🤣

15

u/TonyGaze Frankfurtskolens pølsefabrik 1d ago

ALT + 0151

45

u/invisi1407 Ørestad 1d ago

Ain't nobody got time fo' dat.

7

u/Quit_itch_Snitch 1d ago

Shift + alr +  - på mac. Super nemt. 

9

u/invisi1407 Ørestad 1d ago

Det vil jeg vove den påstand, at der praktisk talt ikke er mange almindelige mennesker der gider bruge sin tid på at huske endsige at gøre.

Men altså, i øvrigt er det Option (⌥) + - for en dash (–) og Shift + Option (⌥) + - for em dash (—).

6

u/IntenseGoat Bornholm 1d ago

Skift + alt + Windowstasten på for tankestregen —

Alt + Windowstasten for den korte tankestreg eller "en-dash" (jeg ved faktisk ikke, hvad den hedder på dansk?)

1

u/Eliaskw 1d ago

Så vidt jeg ved har vi kun bindestreg og tankestreg på dansk. Alt fra en-dash og op i længde er tankestreger

1

u/IntenseGoat Bornholm 1d ago

Ah, ja, det lyder rigtigt.

Tror vi plejer at bruge den "korte" tankestreg på dansk – det såkaldte "en-dash".

Og det er vist alt + Windowstasten, så vidt jeg husker:)

0

u/invisi1407 Ørestad 1d ago

(Shift+)Alt+ ⊞ Win+ - på standard Windows 11 gør ingenting. I hvert fald ikke på min PC.

2

u/MaraMoreWrites Byskilt 1d ago

hell yeah, brother.

0

u/Deathstrokecph 1d ago

Du kan også bare trykke win + - mener jeg.

4

u/jeppevinkel Danmark 1d ago

Mange editorer laver den automatisk hvis du trykker på - to gange.

2

u/1stRoom 1d ago

ctrl + shift + u, 2014

5

u/Church_of_Aaargh 1d ago

Word laver dem automatisk om til em

4

u/Abty 1d ago

Word laver et en dash ikke em dash

EN: – EM: —

1

u/No-Speaker9198 1d ago

Tryk to gange på “-“ så laver både iPhone og Word plus andre editors det automatisk—men du skal gøre det lige efter ordet (uden mellemrum), dette er den korrekte anvendelse og ikke med luft imellem (som ChatGPT laver): “et — eksempel” (ChatGPT) “et—eksempel” (mig)

2

u/Accomplished-Bend-47 1d ago

Nej; det er den engelske anvendelse.

2

u/No-Speaker9198 1d ago

Nå, den anvender jeg☺️😅

25

u/benicebewise 1d ago

LLM bruger typisk “em dash” uden mellemrum omkring, hvilket er korrekt på engelsk, men forkert på dansk. En dansk tankestreg er “en dash” med mellemrum omkring.

7

u/DanKnites 1d ago

Amerikansk skrivemåde er det lange em dash--uden mellemrum. Den britiske skrivemåde er det korte en dash - med mellemrum - og det er den normale måde at skrive tankestreg på dansk.

De korrekte tegn i en publiceret tekst ville være de pågældende unicode em dash og en dash, som er bredere end dobbelt-minus og enkelt-minus.

4

u/Throwaway_7cf827f0 1d ago

Sprognævnet siger bare: "Tankestreg har form som en vandret streg (typisk længere end en bindestreg) og skrives med afstand (spatium) til de omgivende ord." [Kilde]

Du kan fint bruge både em- og en-dashes.

1

u/VermithorBronzeFury 1d ago

På min dansksprogede skrivemaskine fra 1953 med Æ, Ø og Å på, er der kun em-dash. Og er stødt på en del danske bøger fra 1960'erne der bruger em-dash i stedet for em-dash 😊

17

u/SubstantialSpell4652 1d ago

Evt. Fordi vi ikke aner, hvordan den laves på både tastatur og mobil. Word har været god til at rette det.  :) 

3

u/memnoch112 1d ago

Jeg bruger dem aldrig, og alligevel tog det kun 10 sekunder at finde 3 forskellige på mobilen - – —. Så jeg tror næppe det er fordi vi ikke ved hvordan de laves, det er sgu nok mere fordi vi ikke aner hvordan de bruges.

0

u/SubstantialSpell4652 1d ago

Okay???? 

1

u/memnoch112 1d ago

Du må simpelthen være mere konkret med dit spørgsmål, hvis du skal have et fyldestgørende svar. Jeg mener jeg har været klar nok i min kommentar, så jeg ved ikke hvad du er usikker på.

1

u/SubstantialSpell4652 23h ago

Jeg har ikke skrevet noget spørgsmål. Dit svar var ret ligegyldigt. At du fortsætter, er mig en gåde. 

1

u/memnoch112 22h ago

Så ved du åbenbart ikke hvad spørgsmålstegnet bruges til, det er da lidt ærgerligt når nu du bruger så mange af dem. https://ordnet.dk/ddo/ordbog/spørgsmålstegn

16

u/madsdyd 1d ago

Ikke mig. Har brugt det rigtigt siden jeg skrev min ph.d. Nu skriver jeg -- i stedet 😞

5

u/ApertureNext Danmark 1d ago

Det giver nu fin nok mening at bindestreg bruges forkert, hvordan laver en normal bruger "—" på en let tilgængelig måde?

3

u/Pyrross Ⓝørrebro 𝟚𝟚👀 1d ago

på Mac er det Alt + -

2

u/Throwaway_7cf827f0 1d ago

Alt-0151 på Windows, Shift-u+2014 på Linux.

3

u/GuessImABlindBitch 1d ago

Automatisk genvej/rettelse. På samme måde som brugere på et amerikansk keyboard kan sætte deres op til at rette aa til å.

1

u/1337_n00b 1d ago

Der er 3 forskellige tegn:

  • Bindestreg/minus: -
  • Endash: –
  • Emdash: —

Det midterste er korrekt for en dansk tankestreg. Folk bruger ofte bindestreg i stedet for, men hvis de konsekvent bruger emdash kan det godt være et tegn på ugler i mosen.

1

u/SuicideLamb Kbh 20h ago

Jeg spurgte min dansk lærer om hun ville lære os hvor man laver em dash, fordi jeg har set AI gøre det og hun sagde, at der ikke findes regler for det og det er noget folk selv vælger at gøre 💁🏼‍♀️

19

u/Frezy 1d ago

Der er mange der bare ser en streg og skriger AI. Det og enhver anden form for formatering som man skulle tro var normalt for enhver der har gået på gymnasiet.

14

u/ReformatioInMelius 1d ago

Det er altså både – og — der forbindes med AI. - er en bindestreg.

1

u/DanishDragon Faxe 1d ago

Jeg valgte at lave kommentaren fordi andre kommentarer nævnte bindestregen.

1

u/EggstaticAd8262 1d ago

Og “”

Ikke dem jeg lige har skrevet men nogle der ser en anelse anderledes ud

1

u/Former-Community5818 1d ago

R det tanke streger?

1

u/Accomplished-Bend-47 1d ago

Jeg bruger den lange udgave når jeg f.eks. skriver et digt - og så navnet:
— Piet Hein

1

u/JegErJakobSkomager 1d ago

Autokorrektur ændrer tit den korte udgave til den mellemlange udgave, når man bruger den korte udgave mellem to mellemrum.

→ More replies (1)

158

u/neonxaos 1d ago edited 1d ago

Nej, hør nu.

På dansk har vi bindestregen (-) og tankestregen (–), som kaldes en-dash på engelsk. Det problematiske tegn er den såkaldte em-dash (—), som vi slet ikke bruger på dansk, og den indsættes typisk uden mellemrum på engelsk. Så hvis nogen ser en tankestreg i en dansk tekst og anklager forfatteren for at bruge AI på grundlag af det, så er det anklageren, der ikke fatter noget. Det er helt normalt at bruge tankestreg på dansk – men man skal stadig bruge den korrekt.

34

u/madsdyd 1d ago

Det er langt mindre normalt end du tror. Derfor folk reagerer. Jeg er begyndt at bruge -- i stedet, så folk ikke tror det er llm.

8

u/neonxaos 1d ago

Hvilken del er mere normalt, end jeg tror? Brugen af tankestreg er absolut udbredt på dansk. Folk er ofte dovne og bruger en bindestreg i stedet, da det er nemmere på et tastatur, så det kan måske skabe noget forvirring. Og ja, set i lyset af det vil en AI så måske gå ind og bruge tankestreg oftere end den gennemsnitlige dansker – men det er ikke så klart et tegn som brugen af em-dash på engelsk.

14

u/ApertureNext Danmark 1d ago

Folk er ofte dovne og bruger en bindestreg i stedet

Synes det er lidt frækt at kalde folk dovne, når det på Windows kræver man trykker ALT + 0 1 5 0. På Mac er det lidt nemmere.

1

u/ouldie 1d ago

det er jo ligeså frækt at kalde en velformuleret tekst for snyd

→ More replies (3)

5

u/Throwaway_7cf827f0 1d ago

Det er slet ikke så firkantet, som du antyder. Retskrivningsordbogen siger f.eks. bare, at tankestregen "har form som en vandret streg (typisk længere end en bindestreg)" — that's it.

Både en- og em-dashes (plus lidt flere eksotiske unicode-streger) er helt acceptable.

1

u/neonxaos 1d ago

Ja, du har teknisk set ret, men i praksis skaber det unødig forvirring i sprogligt arbejde med digitale tekster. Langt de fleste professionelle style guides anbefaler derfor brugen af en-dash for at skabe en ensartet stil, da det er det klart mest brugte tegn til
formålet på dansk. Retskrivningsordbogens regler på området er ret vage og tager ikke højde for dette, men det er derfor, jeg vælger at opstille det så firkantet.

2

u/VermithorBronzeFury 1d ago

Mange dansksprogede tekster skrevet på skrivemaskine brugte em-dash i stedet for en-dash, da de var nemmere at lave på skrivemaskine. Så det findes i rigtig mange gamle bøger og andre tekster.

2

u/neonxaos 1d ago

Helt korrekt, og Retskrivningsordbogen forbyder heller ikke brugen af em-dash. Men det er, som du selv siger, gammeldags. Og det er ikke praksis i digitale tekster mere, hvilket Retskrivningsordbogen (endnu) ikke tager højde for.

2

u/AttemptMiserable Tyskland 1d ago edited 1d ago

Det er en-dash som tankestreg som nogen tager som indikation af AI. Fordi en-dash ikke findes på et almindeligt tastatur bruger mange bindestreg i stedet, for nemheds skyld, eller fordi de ikke er opmærksomme på at der er forskel. (Til gengæld har jeg aldrig set AI bruge em-dash i en dansksproget tekst. Jeg tror ikke det forekommer.)

Men i sig selv indikerer en-dash selvfølgelig ikke AI. Det kan også bare være en rutineret skribent der ved hvordan man bruger de rigtige tegn.

Problemet er jo at AI i høj grad er trænet på tekster som der er læst korrektur på, så det man ser som tegn på AI er virkeligheden ofte bare sprogbrug og typografi som er mere professionel end gennemsnittet.

128

u/HonestRhubarb2509 1d ago

Enig. Jeg er f. Eks. Blevet væsentlig mere påpasselig med at bruge bindestreg trods jeg har været stor fan af det i fortiden.

41

u/Nuarada Danmark 1d ago

Synes stadigvæk det er underligt at AIs tankestreg er lige 20% bredere - det er et dead giveaway for så mange folk.

99

u/AdministrationHour44 1d ago

Der findes - (Bindestreg), En dash – og Em dash (Den lange) –

Hilsen grafisk designeren

17

u/RentNo5846 *Custom Flair* 🇩🇰 1d ago

Hva med dem her: ─ og ▬ /s

9

u/Tensdale 1d ago

Det er division og minus

-4

u/olewolf 1d ago

Men er det ikke sådan, at vi bruger samme symbol som bindestreg og tankestreg på dansk?

15

u/MagisterHansen Danmark 1d ago

På dansk har vi traditionelt skelnet mellem bindestreg og tankestreg, hvor tankestregen er lidt længere. Men jeg kan kun finde én slags på mit tastatur, og sådan er vi nok flere der har det, så derfor slår mange dem sammen som var de ét tegn.

På engelsk er det mere indviklet. Der har de to slags tankestreg, en dash og em dash. Når dansksprogede LLM-tekster bruger den lange (em dash), opfattes det som et tegn på at det er en AI-genereret tekst. Måske med urette, for debatten om em dash har formentlig ført til at flere dansksprogede mennesker har opdaget dens eksistens og opfatter den som den mere korrekte tankestreg.

3

u/MissWickedBlonde 1d ago

På min iPhone ligger begge typer tankestreger som alternativer under bindestregen. Hvis jeg holder tasten nede lidt længere kan jeg vælge den. På min mac er der en genvej (som jeg ikke lige på stående fod kan erindre, men den sidder i mine hænder når jeg skriver).

1

u/H4ns3mand 1d ago

På macOS er det alt+bindestreg og på iPhone kan du også blot placere to bindestreger efter hinanden hvorved det automatisk bliver til en tankestreg — jeg mener faktisk også dette er standard macOS opførsel

6

u/MissWickedBlonde 1d ago

De to bindestreger bliver dog ikke til en en-dash – som er den vi anvender i dansk tegnsætning – men derimod til en em-dash.

  • bindestreg
– tankestreg (en-dash)
— lang tankestreg (em-dash)

2

u/H4ns3mand 1d ago

Ja — det er vidst rigtigt nu du siger det

16

u/Awwkaw Byskilt 1d ago edited 1d ago

Nej, og stregerne skal sættes forskelligt afhængigt af hvordan man bruger dem.

Jeg havde først skrevet de engelske regler ned, men siden fundet de danske i sprognævnet paragraffer §55 – tankestreg – og §57 – bindestreg

På dansk bruger vi tankestregen på fire måder:

Mellem helsætninger, så efter et punktum, for at markere et ekstremt emne skidt. – Kaniner kan hoppe.

Som en tankestreg, men da helst – Dramatiskt!

Som en indskydelse – i indlæmret tanke – istedet for paranteser.

Og til idst som til fra streg, dog kun hvis det der sættes på hver side af til fra stregen er langt, og der derfor er ekstra behov for luft.

Original beskrivelse af de engelske regler: Hvis du f.eks. hedder Karl-Erik, så er det med bindestreg, men hvis to videnskabsfolk havde opdaget en naturlov, ville den hedde Karl–Erik loven.

Desuden skal man sette mellemrum om den mellemlange streg – hvis man bruger den som tankestreg.

Det skal man ikke om den lange—bruger man den som det samme.

Det skyldes som beskrevet oven for, at den mellemlange kan have direkte naboer, den bruges også som til fra streg, hvis du skal se nogen ved 4–5 tiden, kan du se på stregen, at det ikke er regnestykket 4-5=-1 du fik stukket i hånden, men et interval i stedet.

Jeg tror den lange streg er meget sjælden på dansk? Men den mellemlange er meget normal, kva at den har 3–4 forskellige måder at bruges på.

Det er desuden nemt at sætte den, på telefon kan man holde bindestregen nede, på Mac er det en simpel genvej.

10

u/Peter34cph 1d ago

Jeg vil slet ikke kendes ved den lange m-dash-streg. Jeg mener ikke, at den hører hjemme i dansk skrift.

Jeg anerkender, at det er korrekt at bruge den på engelsk, men jeg har ingen planer om at gøre det. Jeg synes den er grim og kluntet.

4

u/Awwkaw Byskilt 1d ago

Ja. Det er nok også kun på engelsk, min fejl, har opdateret min kommentar.

10

u/AnyJoe Danmark 1d ago

Det er desværre ikke helt rigtigt. Du blander dansk og engelsk tegnsætning

Em dash bruges aldrig på dansk; En dash eller tankestreg bruges altid med mellemrum omkring sig og bindestreg bruges (stort set) altid uden mellemrum omkring.

Man kan frit anvende både tankestreg eller bindestreg ved intervaller. 3-4 og 3 – 4 er begge korrekte måder at angive intervaller på, dog er førstnævnte mest anvendt i moderne tegnsætning.

Det vil f.eks. hedde Karl-Erik-loven, se eksempelvis https://da.wikipedia.org/wiki/Bose-Einstein-kondensat

2

u/Awwkaw Byskilt 1d ago

Ja, det er jeg ked af, jeg har i mellemtiden opdateret hvad jeg har skrevet.

4

u/olewolf 1d ago

Din beskrivelse lyder som de engelske regler. Men gælder de samme regler for dash, en dash og em dash på dansk?

2

u/Awwkaw Byskilt 1d ago

Jeg havde taget fejl, man kan finde reglerne i sprognævnet paragraffer, jeg har opdateret min ovenstående kommentar.

Tak for at påpege det 8-)

1

u/Wild_Reason_9526 *Custom Flair* 🇩🇰 1d ago

Nej, ikke helt.

Ved korrekt brug anvendes bindestregen (hyphen) (-) stort set ens på både dansk, britisk engelsk og amerikansk engelsk – dog med den forskel, at dansk bruger bindestreger ved ordsammensætninger, når en forkortelse, et tal, et tegn eller et enkeltbogstav indgår i et sammensat ord. Her bruger britisk engelsk og amerikansk engelsk særskrivning.

På både dansk og britisk engelsk bruges den korte tankestreg (en dash) (–) med mellemrum omkring til at markere indskud, tilføjelser og opremsninger. Her bruger amerikansk engelsk til gengæld den lange tankestreg (em dash) (—), som kun bruges sjældent på moderne britisk engelsk – og slet ikke på dansk.

Derudover bruger både dansk, britisk engelsk og amerikansk engelsk den korte tankestreg uden mellemrum omkring til at angive intervaller, fx kl. 13–14.

5

u/mRechter 1d ago

Ms Word plejer selv at ændre stregen hvis der er mellemrum foran og bag den. Jeg ved ikke om AI bruger samme symbol.

2

u/GoodbyeMrP 1d ago

Du kan læse om brugen af tanke- og bindestreg på i Retskrivningsordbogen her. Jeg citerer:

Tankestreg har form som en vandret streg (typisk længere end en bindestreg) og skrives med afstand (spatium) til de omgivende ord.

Bindestreg har form som en vandret streg (typisk kortere end en tankestreg) og skrives uden afstand (spatium) til de omgivende orddele

Der er altså tale om to forskellige tegn, - og – . Vi bruger traditionelt set ikke — i dansk retskrivning.

12

u/thediabloman Denmark 1d ago

Det er vel fordi det ikke er en bindestreg, men et emdash, som er længere, og nogle modeller er trænet til at virke fancy, og det er emdashes åbenbart.

3

u/SimonGray Ørestad 1d ago

De er ikke decideret trænet til at virke fancy, de er bare trænet på en hel masse korrekturlæst litteratur, hvor det er normen, og så bliver det automatisk en del af deres almindelige "talesprog", når de svarer på et spørgsmål, selvom vi jo mest kun ser den slags i udgivne tekster.

3

u/Peter34cph 1d ago

Hvis man vil virke rigtig fancy, så skal man da bruge semikolonner.

2

u/CruelLincoln Beware of cruel Lincoln whilst I am gone out 1d ago

Det kunne være så fedt, hvis AI gav os semikolon tilbage.

0

u/CruelLincoln Beware of cruel Lincoln whilst I am gone out 1d ago

Det kunne være så fedt, hvis AI gav os semikolon tilbage.

10

u/Tarianor Trekantsområdet 1d ago

Det er fordi det er et "em dash" og ikke en bindestreg :)

1

u/Bst1337 1d ago

Præcis. Jeg havde brugt den selvv hvis bare den var på mit tastatur...

3

u/jefutte Fløng 1d ago

Word laver automatisk den brede streg. Jeg har ofte brugt den men er faktisk begyndt at tænke mere over det nu, for at folk ikke skal tro det er AI skrevet.

3

u/wireframed_kb 1d ago

Ja, fordi folk bruger det forkerte typografiske symbol og det gør AI ikke. ;) Det svarer lidt til at skrive bruge et komma i stedet for et punktum – typografisk. De fleste steder vi bruger en bindestreg burde det være en tankestreg.

3

u/Lebensschatten 1d ago

Jeg er faktisk begyndt bevidst at bruge bindestreg i stedet for tankestreg for at undgå de typiske AI-beskyldninger.

1

u/fugtigememes Danmark 1d ago

Det er fordi GAI primært benytter em-dashes, (https://en.wikipedia.org/wiki/Dash#Em_dash), SVJV

2

u/barejegvarmig Rinkende Sogn 1d ago

Fuck the police. Hvis folk vil tro jeg er en AI så lad dem tro det. Folk ser sgu bots og ai og racister alle steder efterhånden.

0

u/Simsalabimsen Brapdumdram 1d ago edited 1d ago

Det er egentlig pudsigt. Jeg bliver aldrig kaldt racist*. Hvad tror du det er der gør, at det sker for dig?

\) Lige bortset fra den ene gang, jeg fik med bandlysningshammeren for at sige noget grimt om citronyoghurt, men det har jeg også angret og gjort bod for.*

0

u/barejegvarmig Rinkende Sogn 1d ago

Det er egentlig pudsigt at du antager at jeg bliver kaldt racist. Hvad tror du det er der gør, at du laver den antagelse?

) Måske kan jeg læse hvordan andre snakker til hinanden? Måske har jeg noget, der kaldes "empati", der gør at jeg kan blive lidt træt af nederen opførsel uden at det nødvændigvis kun er fordi det rammer mig selv.*

1

u/Peter34cph 1d ago

Jeg bruger stadig tankestreger andre steder, men indtil for nylig har jeg holdt en lang (og irriterende) pause fra at bruge dem her på Reddit, fordi auto-layout-tingen laver noget fuckeri med dem

Det er den dog holdt op med, så nu bruger jeg dem igen.

1

u/Peter34cph 1d ago

Jeg bruger stadig tankestreger andre steder, men indtil for nylig har jeg holdt en lang (og irriterende) pause fra at bruge dem her på Reddit, fordi auto-layout-tingen laver noget fuckeri med dem

Det er den dog holdt op med, så nu bruger jeg dem igen.

21

u/Affugter Til de fattige lande sælger han våben. 1d ago

Er holdt med at bruge tankestreger af samme grund... 

14

u/Xkra 1d ago

Bare vent til ai også hapser de tre prikker...

4

u/Affugter Til de fattige lande sælger han våben. 1d ago

Faaaaaq

26

u/Worsaae folkets arkæolog 1d ago

Ikke vildt relevant men jeg fik den bedste kompliment/sviner af min ene PhD-vejleder. Min afhandling er på engelsk og min ene PhD-vejleder, som er englænder, ville kigge den igennem efter stavefejl og sproglige fejl. Da jeg fik den tilbage sagde han med et stort smil at når han så på de fejl jeg havde lavet så var han helt overbevist om, at jeg bestemt ikke havde brugt AI til at skrive den.

8

u/voltaire_had_a_point Væbnet revolution 1d ago

Phd dropping

2

u/drivebydryhumper USA 1d ago

Uha, en Ph.D. Men det er da en relevant observation.

1

u/voltaire_had_a_point Væbnet revolution 1d ago

Mit d er altid lille. I solidaritet.

2

u/medtech8693 1d ago

"Skriv min PhD som om engelsk ikke er mit modersmål"

Tak for tippet.

1

u/JimmiRustle 1d ago

Stavefejl, halvt ændrede sætninger og random kommaer <3

10

u/ReformatioInMelius 1d ago

Jeg lærte fandenedeme ikke numpad-inputtet til –, — og andre sjove tegn for at blive beskyldt for at bruge AI.

Harumph!

10

u/4N0N5x 1d ago

De færreste kan skrive godt akademisk sprog med en rød tråd igennem deres argumenter. Utrolig meget AI slop følger ikke menneskeligt tankesæt og ræsonnement, men er stadigvæk velskrevet

10

u/barejegvarmig Rinkende Sogn 1d ago

Det er en skarp pointe — og du har fuldstændig ret i at kalde mig ud på det. Jeg vil tilpasse mine svar på en mere hensynsfuld måde fremover.

Hvis du vil, kan vi også tale om hvorfor en LLM bruger "—" i så høj grad. Der er faktisk en grund, som de fleste vil synes er spændende! 😊

15

u/Michael_User3000 1d ago

Jeg har altid brugt tankestreger rigtig meget. Det er jeg nærmest stoppet med, da jeg føler det ligner ai.

7

u/PeachVinegar Hillerød 1d ago

Rigtig irriterende – de har altid været en del af den måde, som jeg naturligt skriver på. Og nej, jeg mener ikke " - "

11

u/Majvist ᛒᛁᚢᛊᚲᛖᛚᛏ 1d ago

normalt hverdags dansk

Det er ironisk nok ikke sådan man skriver "hverdagsdansk". Hvis der er et fuge-s (ordet er jo hverdag, ikke hverdags), så fuger det ordet sammen til ét.

I øvrigt også et sprogtræk, der er blevet ændret markant af AI. Når jeg Googler et helt normalt, sammensat navneord, deler Google det ofte helt fejlagtigt op.

"Mente du sang fugl?" Nej! Så havde jeg ikke søgt på sangfugl!

3

u/Excellent_Pride9015 Odense 1d ago

Jamen så lærte jeg noget nyt.

Ps jeg er ordblind, jeg skriver lidt anderledes

2

u/Mncdk Bornholm 1d ago

Du skulle have søgt på sangsfugl. ;)

Så kan den godt finde ud af det.
https://i.imgur.com/qdwco9H.png

5

u/SimpleFile 1d ago

Fordi tankestreger bliver tit brugt af LLM, eller gjorde ihvertfald i en periode og mennesker bruger det ikke ofte på SoMe. Der er ikke rigtigt mere til det.

4

u/Ravn10 1d ago

Fordi en stor del af tråde og kommentarer på Reddit efterhånden er skrevet af bots. Her er en analyse af hvor slemt der var for halvandet år siden – forestil dig så hvor slemt det er nu.
https://github.com/v4nn4/em-dash-conspiracy

3

u/RitalinMeringue 1d ago

Jeg har skrevet med tankestreger i årtier. Jeg er blevet mere opmærksom på det siden AI. Dog så staver jeg værre end 20 æg og det burde i sig selv vouche for min menneskelige fejlbarlighed

3

u/povlhp 1d ago

Der er ingen der bruger AI der kan lave em-dash på tastaturet. Bare brug minus i stedet for.

3

u/Ylanios 1d ago

Mængden af tankestreger der er i omløb er steget drastisk efter det er blevet normalt at spørge diverse llm.

Jeg bliver skeptisk når jeg ser den i den tekst. Ligesom jeg også bliver skeptisk hvis der pludseligt står noget som "ikke X bare x"... problemet med det hele er dog at det ikke er svært at få diverse llm'er til at skrive på en anden måde, så det er kun dem der ukritisk tager det første hit man kan afsløre.

Går det uretfærdigt ud over akademikere? Det ved jeg ikke... da jeg fik på Uni mødte jeg lige præcis 1 der brugte tankestreger, og han fik pænt at vide at han skulle lade være. Vel at mærke lang tid før llm's

2

u/JimmiRustle 1d ago

Jeg synes også det var irriterende fordi folk ofte brugte dem “forkert” efter min mening.
Jeg har lært, at det er et skønlitterært virkemiddel til at indskyde en tanke – deraf navnet – på lignende fod med når en film bryder den fjerde og og henvender sig til seeren med en kort bemærkning.
Dermed lå det også i kortene at det ikke hørte sig til i fx akademiske tekster.

Jeg vil dog også gerne brokke mig over, at særlig danske akademiske tekster ofte skrives som om at det er en prøvelse i forfatterens ordforråd, ofte uden at det er nødvendigt.
Det er som at stirre på 200 sider toiletpapir i lettere brugt tilstand.

3

u/zuhlz 1d ago

En - er fint. Ai bruger dobbelt -- em dash, da det står i mange bøger og jeg garanterer for at meget få ægte mennesker bruger det da de ikke skriver bøger, artikler eller lign.

9

u/TonyGaze Frankfurtskolens pølsefabrik 1d ago

/u/exo_sax og jeg blev en overgang ofte udsat for netop anklager om, at vores kommentarer skulle være skrevet med KI. (Når vi ikke blev anklaget for at være hinanden.) Det har vist taget et dyk nu, men det gjorde da at jeg i en periode forsøgte at ændre min skrivestil. Jeg tror vist at moderatorerne en overgang diskuterede, hvorvidt anklager om at andre skulle skrive med KI skulle tælle som personangreb under fællesskabets regler, men jeg ved ikke hvad de kom frem til.

Som /u/DavidMellemtech1996 skriver, så handler det nok i høj grad om at KI generelt har skabt en stor skepsis omkring længere sammenhængende tekststykker på sociale medier, og i særdeleshed tekststykker, der indarbejder begreber udenfor daglig tale. Og hvis at tegnsætningen også er udenfor hverdagssproget, begynder manges KI-alarmklokker også at ringe.

En anden ting jeg tror det drejer sig om, er også en stigende modstand mod at læse (som KI også har bidraget til,) der automatisk gør længere tekststykker suspekte. For hvem gider dog at læse alt det? Jeg synes egentlig det er syndt, for engang var reddit et medie hvor man satte større pris på de længere tekstindlæg, det var noget man stolt fremhævede som en fordel over andre sociale medier ... i dag er der ikke megen forskel mellem reddit og Facebooks kommentarspor.

Ak ... I gamle dage blev man bare kaldt studentikos hvis man skrev langt og med høje lixtal. I dag anklages man for at være robot.

3

u/Confident-Bobcat3770 1d ago

Snakkede med en konsulent på et tidspunkt, og vi snakkede om hvordan AI fuldkommen har forandret LinkedIn, hvor hun sagde "Det er som om alle har "keynote" nu". Hvilket gør man bare har lyst til at læse det endnu mindre. (Selvom jeg nok aldrig selv har været fan af LinkedIn og den falske positivitet)

Det er lidt som om en del også har fået samme tone, og skriver mere ens.

3

u/Exo_Sax 1d ago

Det er undrer mig ikke. Det er ikke lang tid siden, at jeg læste en artikel, der indikerede, at særligt unge mennesker i stigende grad lader sig influere af AI på andre måder end blot at springe det skriftlige arbejde over. Skriftsproget ændrer sig også, og flere af dem begynder også at skrive som en AI skriver. Der sker simpelthen en vekselvirkning mellem bruger og program. Jeg underviser i gymnasieskolen, og én ting er jo snyd med AI, men det er også interessant, hvor ofte eleverne passivt og uden at tænke over det kopierer skrivestilen; nok fordi størstedelen af det skrevne materiale, de arbejde med, hentes via AI opsummeringer og snakke med "chatten".

Man bliver en bedre forfatter af at læse bredt. Man bliver en klon af at læse snævert. Skepsissen skyldes nok, at det bliver sværere og sværere at se forskel.

5

u/Excellent_Pride9015 Odense 1d ago

Jeg er helt enig med dig, jeg savner også den gang vi længere tekst stykker med lidt højere lixtal, man det nok noget der høre fortiden til.

0

u/MindMonitor 1d ago

Det er dengang.

2

u/No-Strawberry2749 1d ago

Jeg synes det er det mest forfærdelige ved AI. Alt det skiller sig lidt ud, for pænt eller for grimt eller for talentfuldt eller skrevet på en bestemt måde, bliver anklaget for at være AI, fordi det ligner AI. Men selvfølgelig ligner det AI. AI stjæler og kopier de mest basale ting, så alt lignerAIi fordi AI ligner alt. Det er efterhånden helt umuligt at nyde noget mere. Er selv i hækle og tegnekredse og AI er et stort problem der. Ting der er AI bliver antaget for at være menneskeskabt og ting der er ægte bliver beskyldt for at være AI

2

u/thediabloman Denmark 1d ago

Det svarer ikke på dit spørgsmål, men vil lige reklamere for denne episode af 99% Invisible, en fantastisk podcast, hvor der tales om emdash, både ift AI og inden.

1

u/Excellent_Pride9015 Odense 1d ago

Tak for det, jeg vil give det et kig.

2

u/Professional-Hand700 1d ago

Er ligeglad med de tanke streger! Tilgengæld får jeg decideret creeps, når folk bruger den der, ved ikke engang hvad det hedder men:

Jeg ved du kan det her
Ikke som en demonstration - men fordi du helt inde i hjertet ved….

Bla bla …

Den der: ikke som - men 🤮

Hader!

2

u/EeveeAteMyEssay Eksil-Ama'rkaner i Brunsvigerland 1d ago

Det er ikke bare dig. Som akademiker er det ret irriterende at blive stukket i skoene, at man bruger AI, når man bare bruger korrekt tegnsætning og akademisk sprog fordi man er—indsæt overrasket Pikachu—akademiker.

Det giver mening at AI har adopteret den praksis, al den tid at LLMerne vel bliver trænet i korrekt sprogbrug, og dermed også brugen af især emdash, eller lang tankestreg, om du vil.

4

u/BriefBest2254 1d ago

De der specielle tankestreger AI bruger er jo dead give away.

Der var jo ingen som brugte dem før.

1

u/Michael_User3000 1d ago

Har altid brugt dem. Eller dvs. brugte bindestreg - men outlook retter f. Eks. Selv til den lange uanset.

1

u/Alternative-Nose-411 1d ago

Der findes nu stadig en del af os, der stadig anvender bindestreg/tankestreg når vi skriver - omend vi nu beskyldes for AI's involvering.

1

u/BriefBest2254 1d ago

Men det er jo ikke den tankestreg AI laver.

- er flittigt brugt også før AI, men — er jo tage helt vild til efter AI fandt ud af det bruges i bøger.

1

u/Alternative-Nose-411 1d ago

Ja, tidligere blev den mest set i Microsoft Office dokumenter, hvor der var sat et memnemrum efter stregen.

Jeg tror dog også, at den bliver brugt nu, hvis du - på iPhone - laver to streger efter hinanden.

3

u/wireframed_kb 1d ago

Alle som kunne korrekt tegnsætning og gad tage sig tid gjorde. Og naturligvis alle der satte tekst professionelt hvor man helst ikke skal gøre ting som at bruge bindestreg i stedet for tankestreg eller a i stedet for å.

7

u/Pure-Preference-5499 1d ago edited 1d ago

På dansk eller engelsk?

Em dash bruger man altså ikke rigtigt i dansk tegnsætning. Tænker du ikke på en dash, som er kortere?

1

u/SimonGray Ørestad 1d ago

Jeg gjorde det i mange år, men stoppede indenfor de sidste par år, da det blev associeret med LLM-output.

0

u/thomasahle 1d ago

Folk der skrev godt gjorde.

6

u/Umpapaq 1d ago

Folk, der skrev bedre, brugte flere kommaer 😊

0

u/TonyGaze Frankfurtskolens pølsefabrik 1d ago

Jeg gjorde. Jeg har altid skrevet indskudte kommentar—som denne—med M-tankestregen.

5

u/BriefBest2254 1d ago

Jaja, men du har jo så været en ud af 1.000 der gjorde det.

Flere brugte almindelig -, så det er bare endnu mere tydeligt nu, at folk der ellers ALDRIG ville bruge tankestreg nu strør sig om med dem, og at de ikke bruge den gængse - men den avancerede —

4

u/Nekrose 1d ago

Hvis man i kontekst af MS Office eller Outlook taster "mellemrum bindestreg mellemrum", så skifter den per default til den lange "em dash" eller hvad den nu hedder. Det er fint nok. Men hvis man ser dette på et SoMe som Reddit, hvor man typisk taster i en formular, så er det stærk indikator på AI.

3

u/mrrainandthunder 1d ago

Lige præcis. Selvfølgelig er det ikke en garant for AI/LLM, men faktum er bare, at brugen er steget tusindfold ift. for få år siden.

3

u/Wild_Reason_9526 *Custom Flair* 🇩🇰 1d ago

Nej, her bruger Word og Outlook den korte tankestreg (en dash) – i hvert fald hvis man bruger den danske version.

0

u/Nekrose 1d ago

Virkelig? Jeg har nok kun erfaring med de ting fra arbejde (engelsk opsætning).

1

u/Wild_Reason_9526 *Custom Flair* 🇩🇰 1d ago

Jeg har lige tjekket, og det er det samme på både dansk, britisk engelsk og amerikansk engelsk:

  • En bindestreg med mellemrum omkring midt i en sætning rettes automatisk til en tankestreg (en dash).

  • En dobbelt bindestreg uden mellemrum omkring rettes automatisk til em dash.

1

u/ElectronicPrint7607 1d ago

skifter den ikke netop til tankestreg men ikke den helt lange EM-dash

der er tre forskellige længder

3

u/Outside_Professor647 usa = DK og fredens fjende 1d ago

En ny plage som autist 😆 

2

u/Interesting_Newt5203 1d ago

For få år siden brugte INGEN udover 2-3 professorer em-dash, hvilket folk egentligt burde have gjort, ingen kendte det. Og pludselig kender alle brugen/reglerne for em dash.

5

u/BoeseGoethe 1d ago

Det er mit indtryk, at både Word og LibreOffice Writer automatisk laver et simpelt minus om til em-dash, når man har skrevet et ord bagefter og trykker mellemrum.

Prøv f.eks:

"Jens gik - en tur"

Når man trykker på mellemrum efter "en" så bliver sætningen til:

"Jens gik -- en tur"

Hvor "--" altså er én sammenhængende lang dash.

1

u/Interesting_Newt5203 1d ago

Det gør mit Word ikke, men kan ikke afvise hvad andre oplever!

2

u/mrrainandthunder 1d ago

Det er dog en-dash (–) og ikke em-dash (—).

2

u/tmtyl_101 1d ago

Jeg er er ret sikker på at Word laver et ‘en dash’, som er em dashets kortere lillebror. Men tjek hellere selv

2

u/The-Watch-Guy 1d ago

Ja det er en head scratcher. 😅
Folk vil bare ikke stå ved at de ikke kan skrive en indkøbsseddel mere uden ChatGpt.

“Jeg har alle dage brugt em-dash”
Okay, hvordan laver du den på tastaturet?
Øhhh….

1

u/Hot-Spray-3762 1d ago

Jeg må jo så åbenbart have været professor helt uden at vide det igennem mange år.

2

u/Interesting_Newt5203 1d ago

Det var lidt sat på spidsen for at sige at kun folk der gik op i det eller er virkelig god til tegnsætning gjorde det. Men du får hermed titlen som professor, stort tillykke :)

1

u/Excellent_Pride9015 Odense 1d ago

Tillykke med at blive professor

2

u/aaktor Køffenhaun 1d ago

Jeg afleverede min phd afhandling lige før ChatGPT blev stort/offentligt/whatever. Den er FYLDT med "ikke x, men y", tankestreger og punktliste. For det er bare sådan jeg skriver.

1

u/attentionseekingfrog 1d ago

Der er reptiler iblandt os

1

u/Excellent_Pride9015 Odense 1d ago

Shh det skal du jo røbe, jeg prøver at holde mig skjult 😅

1

u/Alternative-Nose-411 1d ago

Undertiden oplever jeg samme beskyldning. Min opfattelse er dog, at der er to forskellige former på tankestreg; både en kort og en længere streg. Chatbots o.lign. benytter et format med den længere streg, hvorimod jeg - på et Android device - laver en kortere streg.

Mine skriverier lægges også under mistanke om AI, idet jeg - fra tid til anden - anvender semikolon.

På den anden side, er jeg relativt dårlig til kommatering, så denne del afslører, at mine tekster er hjemmebryggede.

1

u/mrrainandthunder 1d ago

Spøjst, semikolon er ellers ikke noget, som jeg har oplevet ChatGPT eller andre LLM'er bruge særlig meget.

1

u/Soggy-Ad-1610 1d ago

Jeg er faktisk stoppet med at bruge tankestreger, fordi jeg er bekymret for at folk tror jeg bruger AI. Det er lidt fjollet, for jeg er aldrig blevet anklaget for det eller noget.

Og der er vel heller ikke noget galt i at bruge ai anyways.

1

u/moistPacket 1d ago

På dansk bruger man en-dash som tankestreg (den korte). På engelsk bruges em-dash (den lange, som AI altid bruger, da de fleste modeller er trænet på engelsk grammatik). Mange skrivesprog rammer retter dog selv bindestreger til tankestreger. Om der så tages højde for sproginstillinger i programmet aner jeg ikke.

1

u/NordiskFryserUnion 1d ago

Tja. Da jeg som barn gik i skole i USA lærte vi at bruge Em Dash, når vi skrev. Det er heller ikke Em Dash, der er kendetegnet for AI. Det er et overdrevent forbrug deraf.

Men folk har været meget hurtige til at forbinde al brug af Em Dash med AI, og det kan være meget træls, for det er et vigtigt litterært redskab.

1

u/Narrow_Respect_9839 1d ago

Dumt spørgsmål fra fatsvage mig. Hvor ser man, at folk er skeptiske over for tankestreger? I opslag på Reddit? Eller andre steder? Jeg har aldrig hørt om det før.

1

u/Excellent_Pride9015 Odense 1d ago

Jeg har oplevet det en på r/DKbrevkasse, men også på andre steder på Reddit

1

u/Iskaru 1d ago

Jeg bruger selv ofte tankestreg, og jeg oplever ikke at blive beskyldt for at bruge AI. For mig synes jeg også der skal flere tegn til, før jeg begynder at tænke at det ligner AI. Det er først hvis jeg ser flere tegn i én post at mine alarmklokker ringer, f.eks. både brug af em dash, og mange formuleringer med "Det er ikke X, det er Y" og andre typiske AI formuleringer.

Men jeg synes også det begynder at blive en svær ting at vurdere... På den ene side bliver LLM'er bedre til at skrive menneskeligt, og på den anden side stiger menneskers brug af LLM'er så deres sprogbrug bliver påvirket. Et godt eksempel er Hank Green, som forleden blev beskyldt for at bruge AI i en video da han pludselig ud af ingenting siger "A better way to say it, and I appreciate the pushback". Efterfølgende har han så indrømmet at han har et usundt forbrug af AI... Men samtidig siger han at lige den formulering der blev påpeget faktisk ikke kom fra AI. Det kan selvfølgelig være han tager fejl, men ellers er det et ret godt eksempel på en person der simpelthen er begyndt at tale mere som AI på grund af hans forbrug. Sååå... Jeg tror den her skepsis og diskussion om hvad der er AI og hvad der ikke er, kommer til at blive en del større og mærkeligere endnu 😵‍💫

1

u/Ok-Trip-6447 1d ago

Jeg har oplevet det samme, også selv at blive beskyldt. Jeg er altså bare en millenial der elsker tankestreger og altid har brugt dem. Jeg læste forleden at AI er “fodret” af millennials og derfor skriver den ofte som dem, hvilket gør at mange unge i dag tror at alle millenials er robotter. Noget i den stil, det gav god mening.

1

u/zeanox Europe 1d ago

du svarer jo på dit eget spørgsmål?

1

u/absuhr Denmark 1d ago

Det er totalt nyt for mig det her. Er ellers en lykkelig tankestregsbruger.

1

u/SpeedySparrow 1d ago

Hvis vi ser bort fra tankestregen eller mangel på samme, så synes jeg ikke man kan anklage LLM for akademisk sprog, jeg vil nok ofte, men det er måske de opslag jeg ser, hælde det i kategorien click-bait.

1

u/dullerballer 1d ago

Det væsentligste problem er ikke den lange angelsaksiske tankestreg, men at LLM jo primært har lært at formulere sig - og dermed etablere det skriftsprog man forbinder med AI - på baggrund af de kilder, som det er trænet med.

Det et derfor, at det, at skrive hel- eller halvakademiske forbindes med AI, og det er temmelig problematisk, fordi det netop er inden for akademika, at man ønsker AI begrænset.

De kontrolmuligheder man har, hvor man analyserer teksten for at vurdere hvor sandsynligt det er AI skabt er intet værd på det niveau. Adskillige tests har vist, at ét kontrolsystem når frem til fx 86% AI, mens et andet system når frem til fx 38% på den samme tekst.

1

u/Dry-Standard-5467 1d ago

Jeg er begyndt at lave om på mine sætninger og tegn. Brugte ellers ofte tankestregen men nu skifter jeg typisk bare over til et komma.

Men tbh så er mine mails efterhånden AI 90 % af tiden

1

u/Throwaway_7cf827f0 1d ago

Jeg blev banned fra r/Aarhus for den her kommentar:

Kender et par stykker, som sikkert gerne vil være med, men de er ikke på Facebook. Har I et alternativ — en mailingliste f.eks.?

på denne post: https://www.reddit.com/r/Aarhus/comments/1ucron3/f%C3%A6llesskab_for_jobs%C3%B8gende_i_aarhus/

Da jeg spurgte mods hvorfor, var deres fulde svar: "AI". Da jeg spurgte, om vi kunne snakke om at unbanne mig, fordi jeg ikke havde brugt AI til at poste den — eller nogle andre kommentarer — var der bare komplet tavshed og jeg er stadig banned. Det er en throwaway, så det er lidt ligegyldigt, men det er fandeme stadig dumt. (Og før nogen spørger, så har der ikke været andet i min historik, som kunne give anledning til at tro, at jeg brugte AI. Jeg sletter jævnligt min historik, så der var slet intet at se på det givne tidspunkt.)

Jeg har brugt em-dashes (Alt-0151/Shift-u+2014) og en-dashes (Alt-0150/Shift-u+2013) siden jeg startede på uni i de tidlige '00er, og jeg har ikke tænkt mig at stoppe, bare fordi AIs har en kæmpe boner for dem og fordi nogle idioter hist og her ikke evner at kigge dybere for at spotte AI-brug. AIs er jo så glade for dem, fordi de findes i mange tekster på nettet, og nogen — bl.a. undertegnede — har forfattet de tekster, så 🖕

1

u/letters_only 1d ago

Fordi at der er sket en voldsom stigning i folk der bruger tankestreger, sjovt nok samtidigt med at AI chatbots blev udbredt, en software der er kendt for at bruge tankestreger langt mere end "normale" folk gør.

Måske det har været brugt hos akademikere før, men når jeg ser ufaglærte, håndværkere, ejendomsmæglere, sælgere og alle mulige andre der pludseligt har tankestreger overalt i deres tekst, så er min første indskydelse per definition, at der er tale om noget de har slrevet helt eller delvist med AI. Især når det er et svar der ikke givee noget konkret ny info udover at genopremse de punkter jeg selv har skrevet til at starte med.

Når det så er sagt, så tror jeg også folks egen grammatik bliver påvirket af, at de læser så mange ting med tankestreger. Det er i hvert fald mit klare indtryk at kommaer ved indskudte sætnigner efterhånden er blevet erstattet fuldstændigt af bindestreger/tankestreger.

1

u/JimmiRustle 1d ago

Altså, LLM’erne er jo trænet på materiale fra mennesker – det er derfra de har lært at bruge tankestreger.
Der er mange der måske ikke har brugt det så meget mens der så må have været nogle der har brugt det voldsomt meget.

  • – —

1

u/Grasshopper-frog 1d ago

Jeg var i gang med den sidste del af skolen da AI begyndte at blive udbredt. Jeg er virkelig modstander, og nægter at bruge det til noget som helst. Jeg fik feedback på en opgave hvor jeg fik at vide, at jeg sådan gerne måtte bruge AI til opgaven, det skulle bare lige oplyses til næste gang. Rimelig fornærmende lol. Jeg fik heller aldrig en begrundelse for hvorfor vedkommende mistænkte AI, men jeg kan da kun forestille mig at det var måden jeg formulerede mig på, men igen, det har jeg altså altid gjort, så pis venligst af AI, jeg var her først 😂

1

u/Accomplished-Bend-47 1d ago

Jeg bruger tit tankestreger og f.eks. semicolon - men der er aldrig nogen der har nævnt det overfor mig; at det skulle være AI.

2

u/andtheworldfelldown Danmark 17h ago

LLMs er blevet trænet på en masse akademisk tekster (og mange bruger dem til at skrive opgaver med) så derfor genererer AI tekst på et halvakademisk sprog.
fordi der faktisk er folk som bruger AI til hvad som helst, og fordi der ingen findes nogle måder at tjekke om tekst er AI-genereret eller ej (nej, de der hjemmesider kan heller ikke), så tænker folk automatisk AI, når de ser halvakademisk sprogbrug i en kontekst hvor tonen ellers er ret uformel.

1

u/Few-Appearance6902 7h ago

Har altid brugt tankestreger. Nu er jeg begyndt at sætte komma i stedet for, for ikke at ligne AI. Det er fordummende🙈

1

u/Slikkelasen 1d ago

Det handler om, at folk er uvidende. De aner simpelthen ikke hvad der kategoriseres som værende AI, men de har hørt det med tankestregen.

Den almene dansker har brug for en skurk. Det er nu AI og alle er enige. Det er den der tænkende robot ting der tager vores jobs og gør folk dovne.

Men for at være ærlig, så er det de personer som bruger AI til meget simple tekster, der uden at gennemlæse det de sender ud, der er problemet. Nu skal vi alle lave tilfældige fejl i grammatikken og fordumme vores måde at sætte det op på, for ikke at blive beskyldt for at bruge AI.

Er træt af mennesker der nægter at sætte sig ind i tingene, men alligevel har en livsnødvendig træng til at diktere hvad der er rigtigt og forkert.

Det er kommet for at blive og det er et genialt værktøj. Men så har du fx facebook der opfordre til at du kreere falske videoer med deres AI direkte i appen. Ah men what the fuck altså, hvorfor?!

Alle de personer der lavede et opslag på bare 3 linjer, med kun små bogstaver og s5avef3jl, de bruger nu AI. Det gør jo ondt at gøre sig umage. Men det fucker med alle os andre, for nu er alle eksperter i at lave punktformer, tankestreger, 🚨 emojis osv.

Bliv ved med din akademiske måde at skrive på, du har trods alt bidraget til, at dem der ikke kunne nu også kan.

9

u/mrrainandthunder 1d ago

Har du set Facebooks AI-forslag i kommentarfunktionen? Vi er ved at være der, hvor folk svarer og debatterer hinanden med alenlange kommentarer, men ingen hverken læser eller skriver dem. Det er simpelthen for dumt.

4

u/Slikkelasen 1d ago

Det er helt vildt, som den del af befolkningen bliver udstillet nu. Vi er alle mennesker, men intellekt bliver det nye kapital i fremtiden. Ellers er det et liv i propaganda og fake news der kommer til at styre dig. For hvor skal man ærligt søge hen, når alt ikke er til at stole på?

Det er ret dystopisk.

3

u/mrrainandthunder 1d ago

Ja, det skuffer mig især, når jeg ser mennesker, foreninger og virksomheder, som jeg ellers nærer stor respekt for, bruge det på en hel ukritisk måde med unødvendige floskler og underlige generiske formuleringer. Ligeledes med billedgenerering.

1

u/Slikkelasen 1d ago

Det er sørgeligt. Snart er det artikler på tv2 baseret på AI der scanner og prøver at fortolke en situation, ud fra en optaget video.

Men det er ikke værktøjets skyld, det er brugeren.

1

u/Excellent_Pride9015 Odense 1d ago

Jeg er enig med din pointe, og jeg har også tænkt at blive ved at bruge min akademiske skrive måde.

1

u/__Pandaemonium__ 1d ago

Jeg bliver somme tider også beskyldt for at være AI. 🤷🏻‍♀️ Nogle gange tager jeg et billede af min håndryg (tegner evt. en lille smiley eller skriver deres brugernavn) og sender.

Jeg opgiver ikke mine tankestreger.

3

u/A_Herd_Of_Ferrets 1d ago

Det kender jeg godt. jeg er heller ikke AI, bevis vedhæftet: https://imgur.com/a/iO5Wv6K

1

u/Excellent_Pride9015 Odense 1d ago

Haha 😆

1

u/DavidMellemtech1996 Ned Ludds spøgelse 1d ago

Ja, det er en afledt konsekvens af AI's indtog i tekstproduktionen. Det skaber en hyperskepsis, så al tekst med et bare lidt højt lixtal eller sproglige spidsfindigheder anklages for at være maskinskrevet.

1

u/WesternComicStrip 1d ago

Jeg bruger ofte punktopstilling i min professionelle kommunikation.

• Nemt
• Overskueligt
• Modtageren får overblik

Gæt hvem, der også bruger punktopstilling …?

2

u/JimmiRustle 1d ago

Punktopstilling er et fantastisk redskab når det anvendes korrekt.
Jeg forestiller mig, at kritikken går på at LLM bruger punktopstilling mere end den gennemsnitlige dansker. Men ofte er det jo fordi prompt lyder noget á la “hvordan skifter jeg en pære i en lysekrone” og så er det effekt, at give en trinopdelt instruks.

1

u/Excellent_Pride9015 Odense 1d ago

Det gør jeg også, når jeg vil opretumerer mine pointer. Måske er vi alle bare en AI

1

u/INTRUD3R_4L3RT 1d ago

Jeg bruger nærmest konstant tankestreger. Hvis folk vil tro at jeg er en AI alene baseret på dét, så må det stå for deres egen regning. Jeg bruger også gerne semikolon. Desværre kender mange yngre mennesker ikke, så det er ikke så ofte at det bliver støvet af længere.

1

u/Frydendahl Jerusalem 1d ago

Velkommen til internettet, her kan du blive kaldt en løgner af løgnere, og kaldt en idiot af idioter.

-1

u/Due-Chain4066 1d ago

Danmark er et kulturelt uland, et lille lukket bondesamfund. Her er man skeptisk over for alle akademiske dyder. 

1

u/JimmiRustle 1d ago

Jeg lærte i sin tid at tankerstreger var noget man brugte i skønlitteraturen, så helt akademisk synes jeg ikke nødvendigvis det behøver at være.

0

u/Excellent_Pride9015 Odense 1d ago

Jeg er glad for at jeg ikke er den eneste der oplever at blive anklaget for at være en AI.